* Lov om reklamering for sundhedsydelser * 1.september 1997
Lov-teksten
Sundheds-Styrelsen´s Lov-tolkning
Dansk Tandlæge Forening´s Lov-tolkning
Tandlæge Finn larsen´s Lov-tolkning
Lov om reklamering for sundhedsydelser
10, juni 1997.
2201
Nr. 463.
VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt:
Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:
Kapitel 1
Anvendelsesområde
§ 1. Loven omfatter reklamering, herunder
annoncering, for sundhedsmæssig virksom-
hed, som udføres af eller på vegne af autorise-
rede eller ikkeautoriserede sundhedspersoner
inden for sundhedsvæsenet. Loven fastsætter,
medmindre andet er bestemt, fælles regler for
reklamering vedrørende de offentlige og priva-
te sygehuse, private klinikker og privat prakti-
serende sundhedspersoner samt andre institu-
tioner, der udfører sundhedsmæssig virksom-
hed.
Stk. 2. Annoncering omfatter udelukkende
uopfordrede angivelser over for befolkningen.
Stk. 3. Loven omfatter ikke reklamering for
salg af briller, kontaktlinser m.v. (synshjælpe-
midler).
Stk. 4. Sundhedsministeren kan fastsætte
bestemmelser om, at loven helt eller delvis skal
gælde anden virksomhed end nævnt i stk. 1 og
3.
§ 2. Loven omfatter også reklamering i Danmark, som foretages med henblik på udøvelse af den pågældende sundhedsmæssige virksomhed i udlandet.
Kapitel 2
Reklameringsregler
§ 3. Reklamering for sundhedsmæssig virksomhed skal være saglig, nøgtern og fyldestgørende.
Stk. 2. Annoncering må kun ske ved meddelelse af sundhedspersonens navn, eventuelt virksomhedsnavn, stilling, adresse, træffetid,
herunder fravær, køn og alder, specialeaner-kendelse, handicapadgangsforhold, handicap-indretning af konsultation m.v. og handicap-parkeringsplads i tilknytning til konsultation m.v., tilslutning til overenskomst med det offentlige samt undersøgelses- og behandlingsmetoder, ventetider og priser.
Stk. 3. Annoncering må ikke finde sted i fjernsyn.
§ 4. Bestemmelserne i § 3, stk. 2 og 3, omfat-
ter ikke faglige foreningers og organisationers
generelle information til offentligheden om
sundhedsmæssige forhold.
Stk. 2. Bestemmelsen i § 3, stk. 2, omfatter
ikke den annoncering, der udelukkende sker
over for sundhedspersonale inden for samme
virksomhedsområde.
Kapitel 3
Tilsynsbestemmelser
§ 5. Sundhedsstyrelsen fører tilsyn med udøvelsen af reklamering efter denne lov, jf. dog stk. 4.
Stk. 2. Sundhedsstyrelsen kan som led i tilsynet give udtryk for sin opfattelse af sagen eller søge iværksat sanktioner efter lovens § 6, stk. 1.
Stk. 3. Sundhedsstyrelsen kan fastsætte nar-mere regler for reklamering efter denne lov, herunder § 3, stk. 1-3, og § 4, stk. 1 og 2, jf. dog stk. 4, vedrørende nærmere regler for psykologer.
Stk, 4. Psykolognævnet, jf. lov nr. 494 af 30. juni 1993 om psykologer m.v., fører tilsyn med psykologers reklameringsforhold og kan som led i tilsynet give udtryk for sin opfattelse af
sagen eller søge iværksat sanktioner efter lovens 5 6, stk. 1. Psykolognævnet kan i denne forbindelse fastsætte nærmere regler for psy-kologers reklamering efter denne lov, herunder § 3, stk. 1-3, og § 4, stk. 1 og 2.
Kapitel 4
Straffebestemmelser
§ 6. Overtrædelse af § 3 straffes med bede.
Stk. 2. I forskrifter, der udfærdiges i medfør
af denne lov, kan der fastsattes straf af bøde
for overtrædelse af bestemmelser i forskrifter-
ne.
Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (ju-
ridiske personer) strafansvar efter reglerne i
straffelovens 5. kapitel.
Kapitel 5
Ikrafttrædelsesbestemmelser
$ 7. Loven træder i kraft den 1. september 1997.
Stk. 2. I lov om udøvelse af lægegerning, jf. lovbekendtgørelse nr. 632 af 20. juli l995, som undret ved § 27 i lov nr. 386 af 22. maj 1996, ophæves § 21, stk. 1-4, og § 26, stk. 2.
Stk. 3. I lov nr. 276 af 26. maj 1976 om tandlæger, som ændret senest ved § 2 1 i lov nr. 352 af 14. maj 1992, ophæves § 16.
Stk. 4. I lov nr. 100 af 14. marts 1979 om kliniske tandteknikere ophæves § l0.
Stk. 5. I lov nr. 415 af 6. juni l99l om kiropraktorer m.v., som ændret ved lov nr. 502 af 30. juni 1993, ophæves § 10.
Stk. 6. I lov nr. 494 af 30. juni 1993 om psykologer m.v. ophæves § 15.
Stk. 7. I lov nr. 379 af 18. maj 1994 om optikere m.v. ophæves § 11.
Stk. 8. I lov nr. 307 af 24. april 1996 om kliniske diætister ophæves § 11.
Stk. 9. I lov nr. 498 af 12. juni 1996 om tandplejere opleves § l2.
§ 8. Loven gælder ikke for Færøerne og
Grønland, men kan ved kongelig anordning
sættes i kraft for Færrøerne med de afvigelser,
som de særlige færøske forhold tilsiger.
Givet på Christiansborg Slot, den 10. juni 1997
Under Vor Kongelige Hånd og Segl
MARGRETHE R
/ Birte Weiss
Sundheds-Styrelsen :
kommentarer vedr. loven om reklamering for sundhedsydelser
15.08.1997 J. nr. 4419-101-1994
I uddrag :
Indledning :
Formålet med loven er at etablere et ensartet og sammenhængende regelsæt om reklamering for sundhedsydelser. Loven indebærer en afbalanceret udvidelse af reklameadgangen, samtidig med at brugerne får adgang til en specifik og brugbar information om behandlingssteder og behandlingstilbud inden for sundhedsvæsenet.
Sundhedsstyrelsen er bemyndiget til at fastsætte nærmere regler for reklamering efter loven. Om sådanne regler vil blive udstedt afhænger af, hvordan reklameringspraksis udvikler sig efter lovens ikrafttræden.
Loven anvendelsesområde :
Det er vanskeligt entydigt at afgrænse den information, som autoriserede sundhedspersoner er forpligtede til at give deres patienter efter reglerne om information og samtykke, over for reklamering.
Krav til reklamering for en sundhedsmæssig virksomhed:
Som en grundnorm for al reklamering for sundhedsmæssig virksomhed indeholder loven et krav om, at reklamering skal være saglig, nøgtern og fyldestgørende.
At den skal være saglig indebærer, at reklameringens form og indhold skal have en faglig sammenhæng med og en naturlig tilknytning til de sundhedsydelser, der reklameres for, samt at oplysningerne skal være korrekte.
Reklameringen skal derudover være nøgtern i sin fremstiling. Dette indebærer, at reklameringen skal være klar og afbalanceret i forhold til sit formål, således at den ikke er egnet til at vildlede eller give en overdreven opfattelse af sundhedspersonens kvalifikationer, af behandlingsstedet eller af ydelsen.
Billeder, tegninger, symboler, logoer og lignende kan anvendes i reklamering, såfremt de har en saglig og nøgtern tilknytning til reklameringens øvrige indhold. Som hovedregel vil sådanne billeder m. v. ikke kunne anvendes i forbindelse med annoncering.
Endelig skal reklameringen være fyldestgørende. Dette indebærer, at oplysningerne om de tilbudte ydelser, under hensyntagen til de begrænsninger, der følger af §3, stk 2, i forbindelse med annoncering, skal være så fuldstændige som muligt. Det afgørende er her, om reklameringen som følge af, at visse oplysninger er udeladt, kan vildlede befolkningen om karakteren af ydelsen.
Den nærmere afgrænsning af, hvad der på de enkelte virksomhedsområder vil være at betragte som saglig, nøgtern og fyldestgørende reklamering, vil blive fastlagt gennem Sundhedstyrelsens og domstolenes praksis.
Særlige krav til annoncering :
... der er ikke noget forbud mod sundhedspersoners annoncering i f. eks. radioen og på Internettet.
Michael von Magnus og Bodil Dejgaard
Dansk Tandlægeforening :
kommentarer vedr. loven om reklamering for sundhedsydelser
1. september 1997 træder den nye Lov om reklamering for sundhedsydelser i kraft. For tandlægernes vedkommende afløser den Tandlægelovens § 16, hvor der står, at en tandlæge kun må reklamere for sin virksomhed ved meddelelse af navn, stilling, adresse, træffetid og overenskomst med det offentlige. Den nye Lov om reklamering for sundhedsydelser får betydning for, hvordan og hvor meget sundhedspersoner - herunder tandlæger - må reklamere og annoncere.
Loven skelner mellem reklamering i bred forstand og annoncering som en afgrænset del af
reklameringsbegrebet.
Reklamering omfatter alle markedsføringsforanstaltninger overfor befolkningen, herunder informa-
tioner til enkelte personer, som selv har bedt om dem.
Annoncering omfatter udelukkende uopfordrede angivelser overfor befolkningen.
For både reklamering og annoncering gælder, at den skal være saglig, nøgtern og fyldestgørende. Det følger heraf, at anprisninger er ulovlige. Dvs. det er ulovligt at fremhæve sig selv eller sin egen praksis på andres bekostning.
Annoncering
Annoncering må kun ske ved meddelelse af sundhedspersonens navn, eventuelt virksomhedsnavn, stilling, adresse, træffetid, herunder fravær køn, alder, specialanerkendelse, handicapadgangsforhold, handicapindretning af konsultationen, handicapparkeringsplads i tilknytning til konsultation, tilslutning til overenskomst med det offentlige samt undersøgelses- og behandlingsmetoder, ventetider og priser. (Lovens § 3 stk. 2)
Tolkningen af annoncering med sundhedspersonens (tandlægens) navn, evt. virksomhedsnavn, stilling, adresse, telefonnummer, faxnummer, e-mail, træffetid, &avær, køn, alder og specialanerkendelse vil næppe give de store problemer. Når det gælder oplysninger om handicapforhold, skal disse være korrekte og nøgterne, så handicappede patienter ikke vildledes i valg af behandler.
Annoncering med undersøgelses- og behandlingsmetoder kan give spillerum for fortolkning. Loven tilsigter, at undersøgelses- og behandlingsmetoder kun må annonceres med egentlig behandling eller behandlingsform. Det vil således være lovligt at annoncere med kroner, broer, proteser, implantater, parodontal kirurgi, operativ fjernelse af visdomstænder, membranbehandlinger mv.
Annoncering med fx børnetandpleje, kosmetisk tandpleje, ældretandpleje, amalgamfri tandpleje, forebyggende tandpleje mv. vil derimod ikke være lovligt.
Annoncering med ventetid skal indeholde en korrekt angivelse af ventetiden i relation til den enkelte behandling, undersøgelse mv, Det er afgørende, at patienter, der både skal vente på undersøgelse og efterfølgende behandling får fyldestgørende oplysninger om ventetiden både samlet og i relation til den enkelte undersøgelse og behandling.
Ved annoncering med priser er det afgørende, at det sker på sådan en måde, at patienten ikke vildledes med, hvad den angivne pris dækker. I den udstrækning, der fx annonceres med gratis ydelser, er det således afgørende, at patienten på grundlag af annoncen har mulighed for at vurdere, hvad der præcist er omfattet af den gratis ydelse. Ved annoncering med priser på behandlinger, der kan variere, skal det i tilknytning til prisen angives, at der er tale om en vejledende pris. Når det gælder annoncering med sygesikringsydelser, vil en saglig, nøgtern og fyldestgørende information indebære, at det af annoncen fremgår, at ydelsen er omfattet af aftalen med Sygesikringen og om den dermed har en overenskomstmæssigt fastlagt pris, eller om der er tale om en ydelse, hvor prisen ikke er overenskomstmæssigt fastlagt.
Det er ikke lovligt at annoncere med udtryk som "svenske priser", "lave priser" eller "billig tandpleje".
Det skal præciseres, at det ifølge § 3, stk. 3 i loven er forbudt at annoncere for sundhedsydelser i fjernsynet.
Reklamering
Reklamering, som ikke er omfattet af de samme begrænsninger, der gælder for annoncering, kan være oplysninger fra en sundhedsperson (tandlæge). om .fx . anvendt apparatur, fagligt arbejds- og interesseområde og særlige servicetilbud til en patient som har henvendt sig med anmodning om mulighederne for behandling.
Den videregående adgang til at reklamere efter opfordring, spænder således i praksis fra egentlig reklamering med behandlingsvilkår til den mere almindelige faglige information, som patienterne i øvrigt har krav på efter reglerne om informeret samtykke.
Loven og tilsyn med loven
Lov om reklamering for sundhedsydelser omfatter reklamering, herunder annoncering for sundhedsmæssig virksomhed, som udføres af eller på vegne af autoriserede eller ikke-autoriserede sundhedspersoner indenfor sundhedsvæsenet. Loven fastsætter - med mindre andet er bestemt -fællesregler, for reklamering vedrørende de offentlige og private sygehuse, klinikker, privat praktiserende sundhedspersoner og andre institutioner, der udfører sundhedsmæssig virksomhed. Loven gælder også for reklamering i Danmark for sundhedsvirksomhed, som udøves -udenfor Danmarks grænser.
Sundhedsstyrelsen fører tilsyn med overholdelse af Lov om reklamering for sundhedsydelser. Sundhedsstyrelsen kan komme med vejledende udtalelser i en konkret sag om overtrædelse af reglerne, eller Sundhedsstyrelsen kan søge iværksat sanktioner efter lovens straffebestemmelser. Bagrunden for, at Sundhedsstyrelsen i konkrete sager kan give udtryk for sin opfattelse er, at styrelsen får mulighed for at bringe en ulovlig reklamering til ophør - bl.a. i tilfælde, hvor reklameringsadgangen har været vanskelig at afgrænse. Herved får styrelsen den samme kompetence som forbrugerombudsmanden har i forhold til Lov om markedsføring. Regeringen finder, at man derved løbende kan etablere en praksis for saglig, nøgtern og fyldestgørende reklamering på de enkelte virksomhedsområder, uden at man nødvendigvis behøver at bringe alle sager videre til domstolene.
Med venlig hilsen
Lisbeth Dietz og
Henrik Hoffmann
Tandlæge Finn Larsens tolkning af loven
vedr. Internet og Hjemmesider:
Citat :
"Reklamering omfatter alle markedsføringsforanstaltninger overfor befolkningen, herunder informationer til enkelte personer, som selv har bedt om dem".
Tandlæge Finn Larsen betragter det, at en person aktivt indtaster en hjemmesides web-koder og trykker "enter" som en henvendelse, dvs. den pågældende person beder selv om information om den pågældende tandlæge.
Hjemmesiders reklamering skal være saglig, nøgtern og fyldestgørende
og tandlægen må ikke fremhæve sig selv eller sin egen praksis på andres bekostning.
Tilbage til toppen..